Vigtigt info

Auktion over: Kolonihave Levkøjvej 12 Frederikshavn

Haveforeningen Lille Bangsbo sælger på vegne af en fraflyttet lejer som i dag bor i en anden ende af landet, kolonihaven på Levkøjvej 12, 9900 Frederikshavn.

Have lejeren har selv forsøgt at sælge det til en ønsket pris men uden held, og da reglerne omkring ejerskabet af en have og det ufravigelig regelsæt fra Frederikshavn kommune omkring beboelsespligt i kommunen gør at vi så desværre er nødt til at foranledige haven solgt for at overholde reglerne.

Haven kan vel betegnes som et ”håndværker” tilbud, idet selve haven og huset ikke har været vedligeholdt de sidste par år.

Haven vil derfor blive solgt på Auktionsvilkår der ligner lidt tvangsauktion, idet der kun kan bydes ved forudgående kontakt med Formanden, og med lukket bud i speciel udleveret kuvert fra foreningen.

Det højeste bud vinder auktionen, skulle denne vinder ikke kunne indfri betalingsvilkårene på auktionsdagen, går handlen automatisk til næsthøjeste byder osv.


Alle auktionsbetingelser kan fås ved henvendelse til Formanden.

Sidste frist for bud vil være fredag 21. juni kl. 12.00og buddene åbnes af Bestyrelsen på Bestyrelsesmøde den 24. juni kl. 12.00 hvor vinder kontaktes og vindende bud offentliggøres på vores hjemmeside samt i udstillingsvindue.

Haven kan ses på Lille Bangsbo’s hjemmeside og i vores udstillingsvindue ved vores parkeringsplads.

Der kan aftales tid til separat fremvisning (hos Formanden), ellers vil der være åbent hus lørdag 15. juni fra 14-16.00

Auktionsbetingelser:

Formanden kontaktes, her skal byder så aflevere navn adresse samt telefon nummer.

Byder får udleveret Foreningens regler og vilkår, og disse skal gennemlæses inden man byder, da man som også nævnt nedenstående indtræder i Have Foreningen Lille Bangsbo, og derfor skal vedgå sig disses regler og vedtægter.

Byder får så udleveret en speciel kuvert med indlæg som skal bruges til buddet, buddet skal leveres til Formanden senest 21. juni kl. 12.00 og må kun afleveres personligt, der kan aftales tidspunkt over telefon for leveringen.

Byder afgiver bud på anførte dato og køber offentliggøres efter Bestyrelsesmøde 3 dage efter.

Angående selve huset og den økonomiske del af handlen:

Huset købes som beset uden mulighed for reklamation over det købte, på grund af Auktionsvilkårene fraskriver køber sig samtidig en eventuel fortrydelsesret.

Køberen køber rettigheden til at leje jorden (grunden) som betales til foreningen (som forvalter dette på vegne af Frederikshavn kommune), selve huset/indbo/inventar m.m. tilhører køber efter endt auktion.

Hvis køber ikke betaler kontant, skal pengene kunne overføres straks, eller betales via stillet bankgaranti når det vindende bud offentliggøres og køber kontaktes, straks=max. 30 min. ved bank.

Der er følgende udgifter forbundet med handlen:

En vurderingsrapport kr. 650,-

Standard gebyr til Foreningen ved hushandler kr. 1400,-

Brandforsikring årlig af ejendommen (obligatorisk og kan ikke fravælges, reguleres årligt) kr. 1729,-

Alle beløb skal betales kontant eller ved bankgaranti på købsdagen, der henvises til tekst tidligere omkring evnen til at betale.

Køber indtræder i de samme betingelser og regler som de øvrige i lejere i Lille Bangsbo og skal godkendes som sådan.

Udgifter til huset på årsbasis er:

1. februar kr. 1400,- have leje til foreningen

1. april brandforsikring kr. 1729,- (reguleres årlig, 2023 var 1640,-)

1. august kr. 1400,- have leje til foreningen

Denne hjemmeside indeholder ingen Cookies, eller indsamler andre personlige oplysninger.
Referat fra Bestyrelsen er på opslagstavlen ved fælleshuset og alle er velkomne til at læse disse.